onsdag den 8. februar 2012

Follow up på "Sidste Uge"

Jamen så fik vi set film og jeg må sige, at jeg synes at det gik bedre end forventet. Drengene havde pænt siddet og set filmen med kun en enkelt pause på 5 minutter. Derefter samledes vi ved bordet i midten og snakkede om den. De fleste syntes den var rigtig god og sjov, dog til tider på grænsen til det perverse. En enkelt havde fundet den kedelig. Men derudover var de super gode til at sidde og snakke om emnerne i filmen. Fx utroskab, grænser og homoseksualitet kom vi ind på. De var utrolig åbne og gode til at argumentere for dem. Det overraskede mig en del. De delte også personlige historier. Og det var super godt, da vi snakkede om et citat fra filmen: "Alle mænd er lidt homoseksuelle." Mange mente ikke, at dette var rigtigt, men en enkelt, som ellers ikke er en elev man forbinder med stærke holdninger, mente at der kunne være noget om det. At inderst inde godt kunne være gemt noget homoseksuelt i alle mænd. Super flot af denne elev!!!
Men alt i alt en rigtig god diskussion vi fik med dem! Det kan varmt anbefales at prøve dette. Det eneste der gik lidt galt var, at det tog for lang tid, så til sidst var nogle utålmodige. Der kunne man måske lave en tidsramme på et kvarter eller lignende. Men ellers alt-i-alt en god dag :D

tirsdag den 7. februar 2012

Sidste uge

Så kom vi ind i praktikkens sidste fase; Den allersidste uge.
Dangen startede faktisk langt bedre end forventet. I tysk skulle de spille memory spil om klokken og de fleste gik op i det, selvom de havde været ret så negative overfor det i sidste uge. Pernille, vores praktiklærer, var dog også kommet tilbage, så det har helt sikkert også beroliget dem.
I tre af ugens dage har de seksualundervisning; mandag, onsdag og fredag. De syntes det var kedeligt i går da sundhedsplejersken var der. Men de glæder sig til i morgen, hvor vi skal se Klovn The Movie. Det er Michael og mig, der står for spørgsmålene til. Vi vil prøve lidt alla filosofi med børn. De skal alle sammen sidde ved midter bordet, og vi sætter os der også, på lige fod med dem. Og så snakker vi om nogle af emnerne fra filmen, som ellers godt kan være lidt svære at snakke om. Vi ved ikke om det virker, men nu må vi se :)
Fredag skal de se Kærlighed ved Første Hik. Der skal snakkes følelser.

Det er lidt sjovt at være med til at se hvordan de reagerer, for det er meget forskelligt.
Det er sgu nogle skønne drenge selvom de er på tværs en gang imellem.

mandag den 6. februar 2012

Min proffesions opgave kommer nok til at omhandle emnet den proffesionelle lærer og hvad det vil sige, vs. havd vi er lært på semi

Bare så stolt

Jeg har de sidste 2 uger arbejdet med den store centerklasse og jeg er bare så stolt over hvad de har udvist af interesse og arbejdsiver.
Vi er ved at lave en rap, som handler om de følelser der rører sig inden i dem, og de bare giver og giver.
Selv deres faste lærer er imponerede over deres indlevning.
Tænk at de faktisk orker at vende dem selv på vrange og fortælle om hvor svært de har det.
I går sagde en af de elever der faktisk sjældent gider at deltage til en anden elev at " det er nemmere at synge om noget rigtigt end noget opdigtet", han sang løs i alle 4 timer og de var ikke til at sparke ud igen da vi skulle stoppe.
på onsdag skal vi indsynge den på en cd, lave en musikvideo og så vil de gud hjælpe mig have lagt deres sang på you tube.
musikke har en af eleverne selv komponeret i sin fritid, lokation for videon har de også selv fundet. Og det var den klasse jeg frygtede mest, hvor er min frygt blevet gjort til skamme på den fede måde. Håber I har lyst til at hører deres sang når vi vender tilbage til semi, den er ret sej.
Det viser sig bare endnu engang at kan man ramme deres egenverdener og deler man ligeledes ud af sig selv så kan man nå langt.

fredag den 3. februar 2012

Dialog møde

I tirsdags oplevede jeg et dialog møde (Michael kunne desværre ikke være med, da vores praktiklærer er syg, så en af os blev nødt til at blive i klassen). Sådan et møde handler om, en elev fremtidige skole planer. Til mødet var der udover mig: eleven, det handlede om, dennes forældre, en psykolog, viceskolelederen samt en uddannelsesvejleder fra kommunen og en uddannelsesvejleder som tager sig af børn og unge med særlige behov. Pernille (vores praktiklærer) skulle også have været der, men da hun var syg, var der kun mig til at fortælle lidt elevens femskridt.
Hvad der helt konkret blev sagt til mødet vil jeg ikke komme ind på, men man diskuterede elevens muligheder for det kommende år. Parterne blev hurtigt enige om, at det mest ideelle ville være et år mere i specialklasse med Pernille bag roret, fordi eleven har regeret yderst positivt på hendes undervisning. Men hvis dette ikke kan lade sig gøre ville en 10.klasse ikke være svaret, fordi det hurtigt ville blive alt for svært fagligt. Derfor havde forældrene set på efterskoler og Sorø Husholdningsskole, som de og eleven virkede meget positive overfor.
Der var sat en time af til mødet, men pga. bred enighed sluttede mødet efter en halv time. Grundet ny skolestruktur i bl.a. Vordingborg Kommune så er specialklassernes fremtid MEGET usikker. Men lige meget hvad så vil uddannelsesvejlederne følge eleven til denne fylder 18 år. Dette var forældrene heller ikke helt tilfredse med, for hvad skal han gøre, når han bliver 18? Spørgsmålet måtte blive hængende i luften. Men indtil videre er parterne enige om, at de håber på en specialklasse med Pernille ellers står den nok på Husholdningsskole.

Til mødet blev jeg spurgt om jeg havde oplevet nogle forbedringer med elven. Jeg svarede at eleven var blevet bedre til at være med på drengenes søg i klassen, samt var blevet bedre til at bede om hjælp. Ligeledes var han også rigtig god til det tysk vi laver i øjeblikket, hvor de lærer klokken. Han mente selv, at det ikke var noget, fordi "det var da nemt nok". Men jeg måtte sige til ham, at der var mange, som syntes det var svært, så han kunne sagtens være stolt. Han lod sig ikke mærke synderligt med disse bemærkninger, men da skoledagen var omme, kom han op til mig, gav mig hånden og sagde tak for i dag. Jeg blev så glad, for det havde han ikke gjort før. Så selvom man ikke skulle tro, at ordene havde nogen effekt på ham, så havde de alligevel sat sig i ham :)

Udover dette har ugen været ret så hård og til tider kaotisk. Specielt pga. det nyligt faldne sne, der giver anledning til en del konflikter. Og samtidig har Pernille ikke været der hele ugen! Det reagerer de til tider meget kraftigt på og laver en del ballade, hvor vi må have fat i hjælpelærerne der normalt er i klassen. Men selvom det er hårdt så lærer man også bare at tillid og relationer er SÅ vigtigt. Og efter professionsmødet kommer vores opgave nok også til at pege i den retning!

mandag den 30. januar 2012

Dagsorden for professionsmøde


Dagsorden for professionsmøde
Onsdag den 1.februar 2012

Praktik
-      Forventninger
-      Virkelighed
-      Problemløsning
-      Teori og praksis

Evaluering
-      Michael og Alice
-      Pernille

Professionsopgave
-      Emne
-      Problemformulering
-      Teori