IGEN i dag var den samme elev på tværs, og det er frustrerende og hårdt, når man ikke har de rette værktøjer i tasken til at håndtere det. Eleven larmer meget i timerne, fordi han ved det mindste påvirkes af andre elever, som han ser meget op til. Så hvad pokker skal man gøre? Som vores praktiklærer siger, så findes der ikke en gylden løsning, som man kan bruge hver gang, men for at møde eleven, er man først nødt til at forstå ham og den verden han lever i. Han ser ikke verden på samme måde som os og har nogle store faglige udfordringer. Så når vi stiller ham en opgave, som han reagerer på ved at sige, at han ikke gider, så siger han rent faktisk, at det er for stor en udfordring for ham; "Dette kan jeg ikke klare!!!", skriger han indvendigt, men han kan ikke sætte de rette ord på det.
Vi har en skide god praktiklærer, som har særlige løsninger for de meget forskellige elever, så de kan klare de udfordringer en skoledag bringer. Hun vil ikke lade dem sidde uden at stille krav, for det lærer de ikke noget af.
Selvom vi igen havde problemer med denne elev, så tror jeg på, at det bliver bedre de næste par uger. Vi skal bare hele tiden minde os selv om, hvad det er han slås med indeni, som vi ikke ser. Han er ikke uopdragen, han har simpelthen ikke lært the basics.
"KÆRLIGHED er nøgleordet", som vores praktiklærer sagde. Og mon ikke det er rigtigt?! De skal vide at vi godt kan lide dem, også selvom vi bliver sure og må tale med store bogstaver en gang imellem. Herregud, vi er der jo ikke for at dømme dem, men for at hjælpe dem videre....
Kære begge,
SvarSletjeg ved ikke om jeg ligefrem vil kalde det kærlighed, vi vil vel kalde relationspædagogik, for så gælder det jo også de børn vi ikke ligfrem elsker. det handler jo som i selv skriver om at blive hørt, følt og mærket. I har ret i den antagelse at det er svært med krav for en dreng som ham, i kan med fordel gør en dyd ud af at sige at det er jer der har bestemt at han skal lave den opgave, og det derfor er jeres ansvar at han kan, hvis han ikke kan er det jo muligt at lægge skylden på jer og befri ham for den. I kender det måske fra medstuderende på sem.