Så skete det, vi alle gik og ventede på - vi stødte på vores første reele udfordring. Dagen i dag startede hårdt ud med undervisningen som den plejer, men vi kunne straks mærke på flere af vores elever, at vi ville støde på en del konflikter.
Især vores ene elev (uden navn, men kan siges at han har ADHD og er medicineret dagligt mod det). Han var genstridig, lyttede ikke til os, hverken fagligt eller generelt, og selv når vi inddrog stikbold/basketball i undervisningen som et fysisk pusterum, var han ikke til at rokke. Dette kulminerede i vores sidste lektion i historie, hvor eleverne skulle tage noter til Alices fremragende introduktion til "Den Sorte Død". Igen var vores elev en urostifter og jeg måtte til sidst tage ham med ud fra klassen og snakke med ham (vi snakkede senere med vores praktiklærer om situationen og fik afklaret, hvad vi bør gøre og har af muligheder i sådanne situationer). Alice lod sig heldigvis ikke påvirke af min konflikt med eleven, hvilket medvirkede til at fastholde resten af klassen på opgaven. Thumbs up :)
Jeg gik derfra i dag med oprejst pande, men et nøk i humøret. Det var hårdt at håndtere, men det gav samtidig et glimrende billede af den udfordring, vi har stillet os selv ved at tage F-Mellem (center/specialklasse).
Hjalp det at tage ham med ud, eller blev det optrappet. hvad pegede praktiklæreren på af redskaber?
SvarSlet